’Når først man har en klar og efterspurgt ydelse, så er det kulturen på arbejdspladsen, der afgør, om man bliver en succes eller ej – både kommercielt og menneskeligt. Jeg har set igen og igen, hvordan den sunde kultur kan løfte og omvendt hvordan den usunde kultur kan bremse eller ligefrem modarbejde. Derfor har jeg lavet TWIN – for at kunne bistå stort tænkende ledelser med at gøre gode ideer til success for alle på arbejdspladsen. Jeg synes simpelthen, det er meningsfuldt…’
Mette har mange års erfaring som effektiv ’Wing Man’ for ledelser, som vil drive en reel forandring og som ønsker at få organisationen til at spille med. Hendes speciale er stille spørgsmål, der skaber indsigt og at omsætte strategi til handling. Fokus er på at sikre konsistens mellem det, der bliver sagt, det der bliver gjort og alle de organisatoriske processer, der ligger ind imellem.
Mette er cand.comm. fra Roskilde Universitet og har desuden uddannelser fra Harvard Business School, Cambridge University og CBS. Den faglige ballast er altså kommunikation, strategi og ledelse.
Mette besidder et par professionelle bestyrelsesposter og har inden for de seneste ti år bla været:
- Global HR-direktør (CHRO), BIG-Bjarke Ingels Group A/S
- Global HR-direktør (CVP), R&D, Novo Nordisk A/S
- Vice President og ansvarlig for etablering og implementering af ny vision og værdisæt for Novo Nordisk, for Adm. dir. Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk A/S
- Vice President & Head of Executive Support for koncerndirektør Lise Kingo, Novo Nordisk A/S